
Om Mille Emilie

Mit navn er Mille Emilie, og jeg er stolt ejer af VERK.
Jeg har boet i Dragør siden 2019, hvor jeg bor med min lille familie, omgivet af hav, natur og byens charmerende brostensbelagte gader. Min rejse inden for detailhandel startede tilbage i 2009, da jeg blev udlært i butik, og siden har jeg arbejdet med indkøb, salg og kundeservice – altid med fokus på kvalitet og relationer.
2012 blev jeg uddannet multimediedesigner, og de sidste ti år har jeg arbejdet som selvstændig med reklame, influencermarketing, grafisk design og hjemmesider. Derudover har jeg udfoldet mig kreativt som boligstylist og PR- og kommunikationskonsulent.
Drømmen om at skabe min egen butik har altid været med mig, men det var først, da jeg mistede min elskede far i efteråret 2022, at jeg besluttede mig for at gøre drømmen til virkelighed. Det var et vendepunkt, der mindede mig om, at livet er for kort til ikke at følge sine passioner. Livet er for kort til kun at drømme.
Med begrænsede midler og en stor portion gåpåmod startede jeg VERK i mit baghus her i Dragør. Den 2. september 2023 slog jeg dørene op til min drøm – en drøm, der har været længe undervejs. Efter kun 2,5 måned åbnede der sig en helt særlig mulighed: Et lille, hyggeligt butikslokale midt i byen blev ledigt, og jeg vidste med det samme, at det var nu eller aldrig.
Velkommen til VERK - et sted skabt med kærlighed, sjæl og masser af personlighed.
// Mille Emilie